FAQ - Ofte stillede spørgsmål

1. Det første du skal gøre, når en pårørende dør, er at kontakte en læge for at få udstedt en dødsattest. Ring 1813, hvis dødsfaldet var ventet og er sket i hjemmet. Ring 112, hvis det er sket pludseligt eller ved en ulykke. Bedemanden må ikke flytte afdøde, før der er skrevet en dødsattest.

Sker dødsfaldet på sygehus, sørger en læge her for at skrive dødsattest.

Når lægen er alarmeret, er det næste du skal gøre:

2. Kontakt nærmeste pårørende
3. Kontakt bedemand, som hjælper med de praktiske formaliteter, transport og planlægning af ceremonien
4. Bedemanden har brug for CPR-nummer på afdøde.
5. Overvej om det skal være en begravelse eller bisættelse, hvis ikke afdøde allerede har skrevet det i Min sidste Vilje

Når lægen har skrevet en dødsattest, skal dødsfaldet anmeldes til bopælssognet (i de sønderjyske landsdele til kommunens personregister).

Du kan vælge at anmelde selv eller gøre som de fleste, nemlig vælge at lade en bedemand sørge for alt dokumentarbejdet såsom dødsanmeldelsen. Dette skal nemlig ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet men først, når man kender detaljer om begravelsesform, tid og sted for højtideligheden.

Der er ingen krav om at bruge en bedemand, så du kan vælge selv at udfylde en digital anmeldelse via borger.dk. Du er formelt anmelder, selv om du giver bedemanden fuldmagt til at håndtere dokumenterne, og som anmelder påtager du dig ansvaret for, at alle omkostninger i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen bliver betalt.

Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, om afdøde bliver begravet i kiste eller kremeret.

• Ved begravelse lægges kroppen i en kiste, som nedsættes i jorden på en kirkegård eller godkendt begravelsesplads
• Ved en bisættelse bliver kisten brændt (kremeret), og asken placeres i en urne. Urnen kan derefter nedsættes i jorden, eller asken kan spredes over havet

Straks eller inden for få timer:

• Nærmeste familie og tætte venner
• Bedemanden
• Arbejdsgiver (både afdødes og eventuelt din egen)

Senere:

• Forsikringsselskabet
• Eventuel fagforening eller pensionskasse
• Udlejer eller boligforening
• Foreninger mv vedr. abonnementer og medlemskaber

Banker og mange offentlige myndigheder får automatisk besked gennem registreringen af dødsfaldet.

Du skal blot have afdødes sundhedskort eller anden CPR-dokumentation klar. Hvis afdøde har udfyldt Min sidste Vilje, hvis der foreligger et testamente, eller hvis legemet er doneret til videnskaben, er det vigtigt at kunne give bedemanden besked om ønskerne.

Hvis bedemanden skal hjælpe med at klæde afdøde på, må du gerne have tøj klar til samtalen. Det samme gælder smykker og billeder uden billedramme, hvis de skal med i kisten.

Prisen på en begravelse eller bisættelse varierer fra 10.000 til 40.000 kr. afhængigt af kiste, køreafstand, ceremoni, gravsted, blomster, dødsannonce m.m.

Foruden afregning med bedemanden, er der også eksterne omkostninger.

Hos Houkjær Begravelse tilbyder vi gennemsigtige grundpriser, der med højtidelighed inkluderer:

    *   Samtale med familien og koordinering med præst, graver og blomsterhandler

    *   Kiste, klargøring, ilægning og udsyngning – samt urne ved kremering

    *   Håndtering af dokumenter, planlægning og vejledning under hele forløbet

Se priseksempler her https://www.houkjaerbegravelse.dk/priser/

Bemærk: Rustvognskørsel er ikke inkluderet i grundpriser. Se vores prisliste i linket ovenfor og få overblik over alle valgmulighederne.

Andre ekstraomkostninger: Udover bedemanden skal du budgettere med udgifter til kremering samt evt. kirkegårdsydelser, gravsten, dødsannoncer, blomster og sammenkomst efter ceremonien.

I Danmark kan man ofte få begravelseshjælp til at dække en del af udgifterne ved begravelse eller bisættelse.

Offentlig begravelseshjælp

Bedemanden kan på jeres vegne søge om begravelseshjælp ved Udbetaling Danmark. Størrelsen afhænger blandt andet af afdødes alder, formue og evt. ægtefælles formue.

Hvis afdøde er født før 1. april 1957, er der mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp uanset formue.

Maksimal begravelseshjælp i 2026 er 13.550 kr. for voksne (18 år og derover) og 11.300 kr. for børn og unge under 18 år. Sidstnævnte er uafhængig af formue.

De præcise formuegrænser og regler for 2026 afhænger af afdødes familieforhold:

1. Afdøde efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år

• Maksimal hjælp: 13.550 kr.
• Formuegrænse: Begravelseshjælpen nedsættes gradvist, hvis den samlede formue overstiger 45.250 kr.
• Hvis formuen overstiger 58.800 kr., bortfalder hjælpen helt.

2. Afdøde efterlader sig IKKE ægtefælle eller børn under 18 år

• Maksimal hjælp: 13.550 kr.
• Formuegrænse: Begravelseshjælpen nedsættes gradvist, hvis formuen overstiger 22.700 kr.
• Er formuen over 36.200 kr. bortfalder hjælpen helt.

I flere tilfælde er der mulighed for at få hjælp til begravelsesomkostningerne. Det kan være:

• udbetaling fra en begravelsesopsparing
• støtte fra en fagforening
• støtte fra en pensionsordning eller gruppelivsforsikring
• særlige ydelser fra nogle kommuner i særlige tilfælde

Spørg bedemanden om hjælp til at undersøge mulighederne.

Den, der bestiller begravelsen eller bisættelsen og skriver under som anmelder, hæfter for, at alle regninger i denne forbindelse bliver betalt.

Udgifterne betales som udgangspunkt af boet efter afdøde. Den sidste afsked betragtes som en nødvendig udgift. Derfor betales den som udgangspunkt af afdødes formue, før arvingerne modtager arv.

Eksempel:

• Afdøde efterlader 100.000 kr. – begravelsen koster 25.000 kr. – de resterende 75.000 indgår i arven

Hvis nogen vil og kan påtage sig ansvaret, bliver det løsningen. Det kan være:

• En ægtefælle eller samlever
• Et barn eller anden slægtning
• En nabo eller anden nærtstående

Hvis ingen ønsker at påtage sig ansvaret, er afdødes bopælskommune forpligtet til at stå for begravelsen eller bisættelsen, som typisk bliver en enkel og værdi ceremoni, som alle kan deltage i.

Hvis kommunen overtager ansvaret, er der ingen, der arver noget. Kommunen overtager boet, og eventuelle værdier benyttes til at dække dele af omkostningerne ved begravelse eller kremering.

En begravelse eller bisættelse skal efter reglerne ske senest 8 dage efter dødsfaldet. I praksis senest 14 dage efter. Er der behov for yderligere udskydelse, skal bedemanden sende en begrundet ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan give tilladelse med visse betingelser såsom opbevaring af kisten på frost.

Se Retsinformation – bekendtgørelsens §14 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1975/593

Mange ønsker at lægge ting i kisten ved en begravelse eller bisættelse i Danmark, og her er der overordnet set stor frihed. Der findes traditioner og nogle få praktiske/miljømæssige retningslinjer, man bør være opmærksom på.

Disse ting bliver ofte lagt i kisten

Det har været tradition i århundreder at give den afdøde noget med på rejsen.

• Breve eller kort: Det er meget udbredt, at børn, børnebørn eller partnere skriver et personligt brev, et digt eller et kort, som lægges i kisten
• Billeder: Fotografier af familien, kære minder eller billeder fra den afdødes ungdom
• Blomster: En enkelt rose eller en lille buket, som lægges på den afdødes bryst
• Religiøse genstande: En Bibel, et kors, silketørklæder, en bønnebog eller andre religiøse symboler, alt efter tro
• Personlige ejendele: En yndlingsbog, et smykke, en lille genstand, som den afdøde holdt meget af, eller noget, der symboliserer en fælles interesse

Grænser for, hvad du må lægge i kisten

Der er ikke paragraffer for, hvad der præcis må ligge i kisten, men der er nogle generelle principper, som bedemænd og kirkegårde følger:

1. Uskadeligt for miljøet

Det grundlæggende princip ved begravelser i jorden er, at alt i kisten i sidste ende skal kunne nedbrydes eller ikke må skade miljøet.

• Undgå plastik og metal: Man frarådes ofte at lægge store mængder plastik, metal, syntetiske materialer eller kemikalier i kisten, da det ikke er miljøvenligt
• Naturlige materialer: Papir, stof (bomuld, uld, silke) og træ er altid acceptable

2. Praktiske hensyn

• Plads: Kisten skal kunne lukkes forsvarligt, så der er grænser for genstandenes størrelse
• Sikkerhed: Man må ikke lægge ting i kisten, der er farlige eller eksplosive (f.eks. batterier i elektronik eller brandfarlige væsker)

Der er typisk to tidspunkter, hvor man kan lægge ting i kisten:

1. Ved kisteilægning: Når bedemanden lægger afdøde i kiste enten i hjemmet eller på sygehuset, kan der lægges særlige ting i kisten. I hjemmet lægger familien de særlige genstande i kisten, på sygehuset gør bedemanden det som regel, fordi familien ikke er med
2. Ved den sidste afsked: Efter afdøde er lagt i kiste og inden højtidelighed eller kremering (hvis der ikke skal være højtidelighed) kan de nærmeste aftale med bedemanden, at kisten stilles frem i kapellet uden låg, så de kan tage en sidste afsked. Her er det naturligt at lægge noget i kisten

Det er ikke ualmindeligt at pynte kisten på en personlig måde ved begravelsen eller bisættelsen.

Ved ceremonien: Før ceremonien kan pårørende placere et foto på kisten, skrive hilsner eller tegne på kisten. Typisk efter ceremonien er det kutyme, at enkelte eller alle i følget lægger en rose eller anden blomst på kisten, før den bæres ud.

Et godt råd: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en specifik genstand må placeres på kisten, er det altid bedst at tale med din bedemand. Bedemanden kender de lokale regler for den specifikke kirke og kirkegård og kan hjælpe med at sikre, at tingene bliver placeret på en respektfuld og praktisk måde.

Det er helt normalt at sprede afdødes aske over havet i Danmark. Det er både lovligt og stadig mere almindeligt. Mere end 11 procent af alle kremerede får asken spredt over havet. Det er bare vigtigt at overholde nogle faste regler.

Her er en kort vejledning:

1. Det skal være afdødes klare ønske, og helst skal afdøde på forhånd skriftligt have tilkendegivet et ønske om askespredning. Enten på papir eller ved at udfylde en blanket på borger.dk. I begge tilfælde skal der stå dato, navn, adresse og CPR-nummer ved ønsket, og erklæringen skal være underskrevet
2. Du kan få en dispensation fra kravet om en underskrevet erklæring, hvis der ikke er tvivl om, at askespredning var afdødes ønske. Det er den lokale sognepræst, der giver tilladelsen, mens pårørende ved samtalen med bedemanden skriver under på en erklæring om ønsket
3. Du skal sprede asken over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Du må ikke sprede asken over en sø. 
4. Det er de efterladte, som skal sørge for at sprede asken. Det skal ske kort efter udleveringen af urnen fra krematoriet, da det ikke er tilladt at opbevare urnen i hjemmet eller andre steder i længere tid
5. Askespredningen sker typisk fra båd. Det kan også ske med drone
6. Selve urnen må ikke sænkes i vandet. Den skal tages med i land og håndteres som restaffald

En askedeling kræver en godkendelse fra den stedlige biskop. Bedemanden kan hjælpe med ansøgningen.

For at få lov til at dele en afdøds aske, skal der ifølge stiftsjura.dk opfyldes to ufravigelige betingelser: Det skal have været afdødes eget ønske, og asken må kun fordeles efter specifikke, lovlige kombinationer.

Biskoppen i det stift, hvor afdøde havde bopæl, træffer den endelige afgørelse ud fra følgende krav:

1. Dokumentation for afdødes ønske

Det er et krav, at askedelingen sker på baggrund af afdødes eget udtalte ønske.

• Skriftligt ønske: Det letteste er, hvis afdøde har efterladt en skriftlig erklæring (f.eks. i dokumentet “Min Sidste Vilje” eller på en blanket fra Borger.dk
• Pårørendes bevisbyrde: Hvis der ikke ligger noget skriftligt, skal de pårørende overfor biskoppen kunne godtgøre og påvise, at det var afdødes utvivlsomme ønske

2. Kun to tilladte kombinationer

Du kan højest dele asken i to urner, og loven tillader kun to scenarier:

• Kombinationen kirkegård og havet: Den ene halvdel nedsættes i en urne på en godkendt dansk kirkegård, og den anden halvdel spredes over åbent hav
• Kombinationen Danmark og udlandet: Den ene halvdel nedsættes på en kirkegård i Danmark, og den anden halvdel transporteres til udlandet (f.eks. på grund af stærk familiemæssig eller geografisk tilknytning til et andet land)

Hvad giver det lokale stift (biskoppen) afslag på?

Biskoppen giver konsekvent afslag, hvis du søger om:

• At dele asken mellem to forskellige kirkegårde i Danmark
• At sprede asken over åbent hav flere forskellige steder
• At beholde en del af asken derhjemme eller få lavet askesmykker

Det praktiske forløb ved askedeling

Ansøgningen sendes til stiftet via en bedemand eller direkte af de efterladte. Godkendelsen tager typisk op til 14 dage. Først når stiftets skriftlige tilladelse foreligger, må krematoriet opdele asken i to urner og udlevere dem.

I Danmark er der to forskellige metoder, man kan tage stilling til:

1. Organdonation (organer og væv bruges til at hjælpe patienter efter døden).
2. Donation af hele kroppen til medicinsk forskning og undervisning (kroppen overdrages til et universitet efter døden).

De har forskellige procedurer og forskellige konsekvenser for begravelsen.

Organdonation

Hvis du ønsker at donere organer efter din død, kan du registrere dit valg i Organdonorregistret.

Du kan blandt andet vælge:

• Ja til donation af alle egnede organer og væv.
• Ja med begrænsninger.
• At dine pårørende skal træffe beslutningen.
• Nej til donation.

Det er også en god idé at fortælle dine nærmeste om dit valg.

Hvad betyder organdonation for begravelsen?

Normalt kan der stadig gennemføres både begravelse og bisættelse. Efter en organdonation bliver kroppen behandlet og lukket igen på en måde, så der som regel stadig kan være fremvisning i kiste, hvis familien ønsker det. Organdonation udelukker altså ikke en almindelig begravelsesceremoni.

Donation af kroppen til videnskaben

Hvis du ønsker at donere hele kroppen til forskning og undervisning, skal du normalt indgå en aftale med et medicinsk fakultet på forhånd.

I Danmark håndteres dette blandt andet af:

• Københavns Universitet
• Aarhus Universitet
• Syddansk Universitet

Universiteterne har særlige ordninger og samtykkeerklæringer, som skal udfyldes, mens man er i live.

Hvad sker der efter døden?

Hvis universitetet accepterer kroppen:

• Kroppen transporteres til universitetet, typisk af bedemanden
• Den bruges til undervisning af læge- og sundhedsstuderende eller til forskning.
• Dette kan vare måneder eller år afhængigt af institutionens behov og regler.

Hvad betyder det for begravelsen eller bisættelsen?

Det varierer mellem universiteterne, men typisk:

• Der afholdes ikke en traditionel begravelse med kisten kort efter dødsfaldet.
• Kroppen udleveres normalt ikke til familien med det samme.
• Efter endt brug bliver kroppen eller de kremerede rester som regel begravet eller udleveret efter universitetets retningslinjer.
• Mange familier vælger at holde en mindehøjtidelighed uden kiste kort efter dødsfaldet.

Det er derfor vigtigt at undersøge de konkrete vilkår hos det universitet, man ønsker at donere til.

Forskellen er, at et testamente er et juridisk dokument, mens “Min sidste Vilje” primært er et vejledende dokument om ønsker ved dødsfald, begravelse og bisættelse.

Testamente

Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med din formue og dine ejendele, når du dør. Du kan blandt andet:

• Bestemme, hvem der skal arve dig
• Fordele arv anderledes end arvelovens standardregler
• Tilgodese personer uden for den nærmeste familie eller velgørende organisationer
• Fastsætte særlige vilkår for arv

Et testamente skal opfylde bestemte formkrav for at være gyldigt, typisk som notar- eller vidnetestamente.

 “Min sidste Vilje”

“Min sidste Vilje” er et dokument, hvor du kan beskrive dine ønsker til:

• Begravelse eller bisættelse
• Valg af kirkegård eller askespredning (inden for lovens rammer)
• Ceremoniens indhold, musik, blomster mv.
• Hvem der skal kontaktes
• Praktiske ønsker efter dødsfaldet

Du kan finde flere versioner af dokumentet, bl.a. ved Ældre Sagen eller ved Houkjær Begravelse.

 Hvad gælder, hvis de strider mod hinanden?

De to dokumenter regulerer normalt forskellige ting:

• Testamentet handler om arv og økonomi.
• “Min sidste Vilje” handler om begravelse og praktiske ønsker.

Hvis du ønsker, at bestemte begravelsesønsker skal respekteres, er det vigtigt, at dine pårørende kender til dokumentet og kan finde det efter din død. Uanset om du gemmer dokumentet fysisk eller digitalt, er det klogt at orientere din(e) nærmeste om, hvor de kan finde det.

 Kort sagt om testamente og Min sidste Vilje

Du skal som udgangspunkt ikke selv kontakte skifteretten, som er den juridiske myndighed, der behandler dødsboet; altså afdødes ejendele, pengebeholdning og gæld.

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet, når begravelsesmyndigheden har godkendt dødsanmeldelsen. Skifteretten kontakter boets kontaktperson (oftest via Digital Post og typisk i løbet af 4 uger) for at vejlede vedrørende valg af skifteform og indsendelse af anmodning, skiftefuldmagter m.v. til skifteretten. [1]

Her er de vigtigste retningslinjer, man skal huske om dødsboet og skifteretten:

• Skifteretsattesten: Før du modtager denne attest, må afdødes dødsbo og ejendele som udgangspunkt ikke røres. Attesten er jeres bevis på, at I (arvingerne) har ret til at disponere over boet, afmelde abonnementer og få adgang til bankkonti.
• Valg af skifteform: [1]
  Skifteretten vil vejlede jer om, hvordan boet skal behandles. De mest almindelige skifteformer er:
  • Uskiftet bo: Den længstlevende ægtefælle overtager afdødes formue og gæld uden at skulle dele den med arvingerne med det samme
  • Privat skifte: Arvingerne står selv for det praktiske med at fordele boet
  • Bobehandling: Boet behandles af en bobestyrer (typisk en advokat) udpeget af skifteretten
  • Boudlæg: Hvis afdødes formue er meget lille, kan boet udleveres direkte til den, der betaler for begravelsen, uden egentlig skiftebehandling.

En borgerlig begravelse eller bisættelse foregår uden religiøst indhold og uden medvirken fra en gejstlig leder fra et trossamfund. Ceremonien fokuserer på den afdødes liv, værdier og relationer frem for en bestemt tro. I langt de fleste tilfælde er der tale om en bisættelse, men det er også muligt at gennemføre en borgerlig begravelse.

En borgerlig ceremoni kan man arrangere helt efter egne ønsker, når blot det foregår anstændigt og værdigt. Normalt bliver det aftalt med bedemanden, som har erfaring fra andre borgerlige ceremonier. Hvis bedemanden eller en ceremonimester skal lede ceremonien, skal man betale et honorar.

Typisk kan en borgerlig ceremoni indeholde:

• Velkomst ved en ceremonileder, en bedemand eller et familiemedlem
• Taler fra familie og venner
• Fællessang eller musik, som den afdøde holdt af
• Billeder eller video fra særlige øjeblikke i livet
• Digtlæsning eller fortælling om personlige minder
• Et øjebliks stilhed
• Afsked ved kisten eller urnen

Ceremonien kan holdes mange steder, for eksempel:

• I et kapel (typisk ved et krematorium)
• I et forsamlingshus eller kulturhus
• Hjemme eller i en have
• Udendørs, hvis det er praktisk muligt

Ved en bisættelse, hvor kisten står i et kapel ved et krematorium, bliver kisten typisk stående efter højtideligheden. Ellers kan den borgerlige ceremoni afsluttes med, at kisten køres fra ceremonistedet til krematoriet eller med følge til nedsættelse på det valgte gravsted.

Selve gravsættelsen eller urnenedsættelsen foregår efter kirkegårdens regler, uanset om ceremonien har været kirkelig eller borgerlig. Normalt skal man betale for gravsted og for graverens arbejde.

En borgerlig begravelse eller bisættelse bliver oftest valgt, hvis man:

• Ikke er medlem af Folkekirken
• Ikke ønsker en religiøs ceremoni
• Ønsker en mere personlig afsked f.eks. i hjemmet

Det er værd at vide, at hvis den afdøde var medlem af Folkekirken, kan de pårørende stadig vælge en borgerlig begravelse i stedet for en kirkelig handling, hvis det har været afdødes udtrykkelige ønske. Omvendt har man normalt kun ret til en kirkelig begravelse i Folkekirken, hvis den afdøde var medlem af Folkekirken.

En muslimsk begravelse følger islamiske traditioner, som lægger vægt på enkelhed, respekt og en hurtig begravelse – ønsket er inden for 24 timer, men det er ikke muligt i Danmark pga. regler og koordinering af flere parter i processen.

En væsentlig forskel i forhold til mange kristne begravelser er, at kremering normalt ikke accepteres i Islam. Troen er, at krop og sjæl forenes efter dommedag. Derfor vælger de fleste muslimer jordbegravelse, og nogle vælger at få afdøde sendt til begravelse i hjemlandet.

Sådan er de islamiske traditioner i forbindelse med et dødsfald. (Der kan være lokale tilpasninger, men de grundlæggende elementer er de samme):

1. Rituel vask (ghusl)
   Den afdøde vaskes omhyggeligt af personer af samme køn (eller ægtefællen). Vasken er en religiøs handling, som symboliserer renhed. Det sker ofte nær de lokale moskeer eller mødesteder, og det også muligt ved Houkjær Begravelsescenter i Horsens.
2. Indsvøbning (kafan)
   Den afdøde svøbes i enkle hvide klæder. Traditionelt bruges ikke fint tøj eller smykker.
3. Begravelsesbøn (Salat al-Janazah)
   Der holdes en særlig begravelsesbøn, ofte i en moské eller på kirkegården. Bønnen ledes typisk af en imam og består af stående bønner og bønner om Guds barmhjertighed for den afdøde. Der er normalt ingen musik eller taler som en fast del af ritualet.
4. Gravlæggelsen
   I Danmark begraves afdøde næsten udelukkende i kiste pga. lovkrav, selv om det religiøse ideal er begravelse direkte i jorden. Et udbredt ønske er desuden, at kroppen lægges på højre side med ansigtet vendt mod Kaaba i Mekka. Dette efterkommes, hvor det er muligt, som på en kirkegård med et muslimsk gravafsnit.
   
   Familien og pårørende deltager så vidt muligt i jordpåkastelsen.

Mulighederne for muslimsk begravelse i Danmark

I Danmark findes muslimske gravpladser primært som særlige afdelinger på kommunale kirkegårde, hvor afdøde kan begraves efter islamisk tradition. Der er desuden én selvstændig muslimsk begravelsesplads i Danmark.

Her er de mest centrale steder:

• Sjælland: Den Muslimske Begravelsesplads i Brøndby er den eneste rendyrkede muslimske gravplads i Danmark. Det er også det eneste sted, hvor muslimer kan begraves uden kiste i et ligklæde. Derudover findes der muslimske afdelinger på Bispebjerg Kirkegård og Vestre Kirkegård i København. [1]
• Jylland: I Østjylland er der en muslimsk afdeling på Vestre Kirkegård i Aarhus. Længere nordpå findes der en muslimsk afdeling på Aalborg Østre Kirkegård samt på Fovrfeld Gravlund i Esbjerg.
• Fyn: Odense Assistens Kirkegård har ligeledes et areal, der er udlagt specifikt til muslimske gravpladser.

Jødisk tradition lægger vægt på, at døden er en naturlig proces, og at alle er lige i døden. Jødedommen praktiserer ikke kremering. Kroppen skal hvile i jorden for at blive bevaret, til den kan genopstå. [1, 2]

Jødisk praksis for begravelser ser typisk sådan ud:

• Før døden: Det er tradition, at den døende, hvis det er muligt, afslutter livet med at fremsige den jødiske trosbekendelse (Shema). Når personen udånder, vil der hele tiden være mindst en pårørende hos ham eller hende, indtil begravelsen
  
  
• Ligvask og hvide klæder: Afdøde bliver rituelt vasket og iklædt simple, hvide klæder (tachrichim) samt lagt i en simpel trækiste. Det symboliserer renhed og understreger, at rig og fattig er ligestillede for Gud
  
  
• Sørgetegn: Inden begravelsen klipper den nærmeste familie (forældre, ægtefælle, børn eller søskende) en flænge i deres eget tøj eller river en lomme af som et fysisk udtryk for deres sorg (Kriah)
  
  
• Ceremonien: I Danmark afholdes højtideligheden ofte i kapellet ved en jødisk begravelsesplads (såsom Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København). Her holder rabbineren en tale (hesped). [1, 2, 3]
  
  
• Ved graven: Kisten sænkes i jorden, hvorefter de efterladte hjælper med at skovle jord på graven. Ceremonien afsluttes med den aramæiske bøn Kaddish. Traditionelt overværer den nærmeste familie, kendt som Aveilim (sørgende), at graven dækkes til, hvorefter de indleder en syv dage lang sorgperiode kaldet Shiva. [1]
  
  
• Ingen blomster: Ved ceremonien er der traditionelt ikke blomster eller kranse, da de er forgængelige. I stedet mindes man afdøde med ord og med sten.
  
  
• Mindesten: Ved afslutningen af ceremonien lægger de fremmødte traditionelt en lille sten på gravstedet. Det er et symbol på, at man har besøgt graven, og at mindet om afdøde består.
  
  

Transport af en afdød skal foregå sømmeligt, værdigt og i en egnet kiste samt et køretøj indrettet til formålet. Det er lovligt selv at stå for transporten i Danmark, men normalt sørger en bedemand for opgaven. [1]

Første transport sker fra dødsleje til kølefacilitet, kapel eller krematorium. Dette må ikke ske, før lægen har underskrevet dødsattesten.

Anden transport foregår typisk fra kølerum til kirke eller andet ceremonisted.

Tredje transport, som de fleste har set, foregår fra afskedshøjtideligheden til krematoriet – eller til en kirkegård, hvis følget ikke kan bære kisten til graven.

Generelt gælder følgende i Danmark:

• Den afdøde transporteres normalt i en lukket kiste eller under andre forsvarlige forhold, afhængigt af transportens formål og tidspunkt
• Hvis dødsfaldet skyldes en smitsom sygdom, kan der gælde særlige krav til håndtering og transport efter sundhedsmyndighedernes regler

Ved transport til eller fra udlandet gælder der væsentligt strengere regler [1], [2]]:

• Der skal som udgangspunkt udstedes et ligpas
• Kisten skal opfylde særlige tekniske krav (bl.a. være tæt og indeholde væskeabsorberende materiale, med særlige regler ved flytransport)
• Myndighederne skal kontrollere, at både de sundhedsmæssige og administrative krav er opfyldt, før ligpasset udstedes

Traditionelt har rustvogne i Danmark været sorte som symbol på sorg, respekt og højtidelighed. Siden er hvid og andre farver kommet til, og moderne bedemænd – som Houkjær Begravelse – tilbyder rustvogne i mange farver, mange bilmærker og endda motorcykelrustvogn, hvis det er ønsket.

Ved en urnenedsættelse kan du få hjælp af bedemanden, kirkegårdspersonalet og eventuelt en præst.

Bedemanden kan hjælpe med at koordinere dato og tidspunkt for nedsættelsen, hente urnen på krematoriet – hvis det ønskes – og transportere den til kirkegården.

Kirkegårdspersonalet (graveren) sørger for at urnegraven står klar til aftalt tid og dækker urnen igen, når den er nedsat. Det smukke ved, at I som de nærmeste pårørende deltager er, at I selv kan sætte urnen ned og f.eks. holde et minuts stilhed, inden graveren dækker jorden til igen. Derefter kan I sætte blomster, lys eller hvad ellers er muligt på den pågældende kirkegård.

Præsten kan deltage, hvis ønsket er en lille ceremoni med en sang, en bøn og evt. en kort tale.

Afdødes pas skal indleveres til Borgerservice i din kommune med henblik på destruktion, eller afleveres til bedemanden, som ofte kan ordne det for dig. Dette forhindrer misbrug af identiteten, da passet ikke må beholdes.

Hvis du selv møder op i Borgerservice med afdødes pas, husk da at medbringe dødsattest eller en skifteretsattest som dokumentation.

Hvis du klipper passet i stykker, så chip og billede bliver ødelagt, kan du sende det i et brev til Borgerservice, men det sikreste er at møde op personligt – eller at aflevere det til bedemanden.

Bemærk, at eventuelle gyldige visa i passet også vil gå tabt, og det kan være en god idé at tage kopi af vigtige sider først, hvis du skal bruge dem til eventuelle forsikringssager eller juridiske papirer.